lørdag den 24. marts 2012

Søskende tid

For et par år siden, inviterede jeg min bror til brunch på café, som tak for hans hjælp til noget og det var super hyggeligt. Det var og er sjældent, at der er tid og mulighed for at vi kan nyde hinandens selskab alene. Familie, job og andre gøremål gør, at der ikke er særlig megen søskendetid.

Vi besluttede derfor at vores brunchaftale skulle gentages og det gør vi nu to gange årligt. Bare ham og jeg og det er SÅ hyggeligt og vi glæder os begge til dagen oprinder. Når nu "søs" er scrapper, så må disse oplevelser jo scrappes. Min bror havde hørt at jeg tidligere havde givet bedømmelser af de brunches, jeg besøgte sammen med nogle andre scrappere og den idé synes han vi skulle tage op. Som sagt så gjort og ideen til en scrapbog om vores søskende brunch var skabt ;-)


Forsiden af bogen med en hjemmelavet blomst i hjørnet. Inspireret af Gitte.














Således ser en side ud inden den får cafeens navn på og vores bedømmelse. Jeg kan iøvrigt sige, at kokkehuerne viser vores bedømmelse af maden og kaffekopperne er bedømmelsen af atmosfære og betjening m.m
Materialer jeg har brugt:
Et færdigkøbt album af hvidt karton, som jeg har betrukket med mønstret papir.
Papir fra blandt andet DCWV, Websters page, Graphic45, Crate Paper "Farm house" og nogle diecuts ark fra Crate Paper.
Udstandsninger af kaffekopper, sodavandsdåser, gulerødder, spejlæg, kyllingeben, jordbær, citroner, æbler og kokkehuer fra min QK tang
Malede muffins fra Magnolia. (selvfølgelig fra dimseæsken)
Dymostrimler til vores navne.
Sticklers i forskellige farver.
Diverse Thickers
"My little shoebox" mini stickers.

Tak for at I kikkede forbi. Kærlig hilsen Olivia

søndag den 18. marts 2012

Fødselsdagsgruppen igen.....

Jeg faldt sørme lige over dette kort, som jeg har brugt i fødselsdagskort gruppen og slet ikke fået vist her ;-)
Ideen er egentlig ret simpel og jeg har brugt nogle rester af mit mønstrede papir, men det gør jo intet når man kan få sådan et kort ud af det!! Stjernerne er stempler fra Hero Arts.

Tak for at du kikkede forbi. Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 14. marts 2012

Pastel til Eva

I den fødselsdagskort gruppe, som jeg er med i, har Eva lige haft fødselsdag. Jeg har set Gitte over skulderen i noget tid, da hun laver rigtig flotte kort i sarte farver og jeg ville derfor prøve at lave et kort i pastel til Eva. Det endte med dette kort:


Bagsiden af kortet har fået et aftryk af mit personlige stempel (købt på Ebay.com til ca. 35kr) og den lille muffin skulle da lige have et "bær".

Tak for at du kikkede forbi. Kærlig hilsen Olivia

mandag den 12. marts 2012

Den 14. scrapbooking Convention i Middelfart

Så skete det igen...Scrapbooking Convention blev atter afholdt og som de foregående 13 gange, så var det en gigantisk fornøjelse at være med. Traditionen tro fik jeg ikke lavet ret meget, jeg fik shoppet en anelse (havde endda penge i pungen da jeg tog hjem!!!) og fik snakket med en masse folk!! Alligevel er der mange, som jeg slet ikke fik snakket med. Hej til jer alle!!

Os, som kommer til scrap hos Anja, var heldige at kunne komme til at sidde ved samme bord og det gjorde, at det hele fik en familie-agtig stemning ;-) Desværre kunne ikke alle fra tirsdagsklubben komme til Convention, men vi var 16 omkring bordet og de andre af tirsdagklubbens medlemmer kom forbi efter kl. 13 for at handle. Det var super hyggeligt!! Min kuffert blev flittig brugt som garderobe og jeg var sørme også barnepige for en stund. Jill kom nemlig forbi med sin lille 3 uger gamle dreng, Emil. Imens Emil og jeg hyggede os, kunne Jill og Emils storesøster rigtig få shoppet scrapsager.

Er han ikke bare skøn??? Jeg fik snakket med rigtig mange, som lige kom forbi for at høre om han mon var til salg?? :-)))



Tænk sig engang...ikke engang al den larm og snakken kunne forstyrre ham...han lå blot stille i mine arme og nød livet ;-)

Tak for at du kikkede forbi. Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 8. marts 2012

Min bror og jeg

Dette LO er faktisk det første LO jeg har lavet med min bror og jeg. Det var rigtig hyggeligt. Billedet er taget i forbindelse med vores kære moders 70 års fødselsdag. Min bror og jeg blev enige om at de billeder hun havde liggende...og hængende...fra den gang vi var henholdsvis 9 og 4år trængte til en udskiftning!! Det kan man vist godt sige var på høje tid!! Hun fik et billede i ramme og jeg lavede et LO. Win win!! Det er Anja, som har taget billedet og det var lidt funny at skulle fotograferes med bror på sådan en "opstillet" facon, som scrapper forsøger jeg at tage lidt mere spontane fotos ;-) Vi startede med at stå ved siden af hinanden, men da jeg er 164cm høj og min bror 199cm høj....tja så så det mildest talt lidt underligt ud :-))) Vi valgte derfor at sætte os på en bænk istedet. Det hjalp ;-)
Dette synes jeg heller ikke ser så underligt ud ;-)

 Jeg har skåret i det mønstrede papir, så jeg kunne sætte fotoet lidt ind under blomsterne, som har fået noget kobber Sticklers.
De små sommerfugle er fra Martha Stewart og bladene er et stempel fra Picturing the world, som jeg har embosset med kobber. Bogstaverne er Thickers, som også er fra Picturing the world.
Tak for at du kikkede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

mandag den 5. marts 2012

Klåge mig...

Måske har du allerede set dette LO?? Anja Thrysøe havde brug for nogle layouts hun kunne udstille på diverse messer, da hun startede butikken Picturing the world.dk. Vi var nogle stykker, som mødtes hjemme hos Anja og så gik vi ellers igang med at producere. Anja havde stillet butikkens materialer tilrådighed og det var ganske sjovt, at prøve noget helt nyt og måske endda materialer man ikke selv ville have valgt. Jeg fik lavet et par layouts og her er det ene af dem.

Billedet er et billede af mig, hvis du skulle være i tvivl ;-)



Billedet af mig, kommer fra et af de mange familiealbum, som jeg er igang med at indscanne og gemme. Det er temmelig sjovt at tage de gamle billeder og give dem et nyt "liv" og måske endda en anden størrelse. Desværre tager indscanningen bare SÅ lang tid!!!

Tak for at du kikkede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 1. marts 2012

Bling bling og glimmer

Jeg synes det er super hyggeligt at nørkle med at lave blomster. Jeg synes det ofte giver nogle rigtig flotte blomster, men det er ikke altid jeg kan finde noget tilsvarende flot at sætte i midten. Jeg har set en del på de Sparklers, som Websters page har lavet, men jeg synes hurtigt det kan blive lidt dyrt i længden. Kunne man mon ikke gøre noget selv??

Jeg har jo en anelse knapper ("kun" to skoæsker) og jeg æææælsker mine knapper. Der findes så mange flotte farver, forme og udgaver af knapper, at jeg aldrig bliver træt af at kigger dem igennem. Nu ville jeg imidlertid prøve at give dem en lille opgradering og her er hvad der kom ud af mine forsøg:

 






Jeg har brugt:
Martha Stewart glittering glue (eller alm. flydende lim)
Glimmer (har købt denne æske fra Martha Stewart...den er genial, da glimmeret er småkornet)
Knapper i mange størrelser og former
Bling bling sten i store og små.
Halvperler
Glossy Accent til at komme på knapperne, at de små bling bling sten kan sidde fast.
Fjer
En enkelt broche, hvor jeg har fjernet nålen. (sidder på blomsten lavet af fjer)

Måske har du mod på at prøve det også??? Tak for at du kikkede forbi.

Kærlig hilsen Olivia