onsdag den 31. juli 2013

Donna bodystocking

Her er nogle af de bodystockings jeg har lavet fra en Donna skabelon
 Jeg har ikke kommet så meget pynt på disse kort, da jeg synes de så søde i sig selv.
 Jeg har brugt forskellige udstandsninger fra mine egne og et par lånte QK dies. 
 Her har jeg brugt et par blomster, som jeg har fået af Jytte. Jeg er bare vild med den rose og da jeg snart har brugt de sidste udstandsninger, som Jytte har sendt mig, må jeg hellere skrive den die på ønskelisten.




 De små tekststempler er fra Orion Design og jeg tror desværre ikke de kan fået mere. 
Siden jeg startede med at vise de "hundrede"-vis af Donna kort jeg har lavet, har jeg ikke helt haft fornemmelse af, hvor langt jeg er nået. Nu har jeg tjekket efter og med de 10 kort i ser her, er vi nu oppe på 63 Donna kort.
Øj, det er altså lidt vildt, når jeg tænker over det. Jeg har da også holdt en god lang pause med at lave flere....de har hængt mig lidt ud af halsen, hvis jeg skal helt ærlig ;-) Jeg har dog en del kort, som blot skal sys og pyntes, så det kan ikke udelukkes at der snart kommer flere. Hi hi hi hi.....lidt autistiske træk har man vel altid ;-) Eller mon det er en scrapperudgave af OCD??

Kærlig hilsen Olivia

P:S Min blog er så heldig, at den nu har fået det første tillykkekort i anledning af 5 årsdagen. Har I set dette indlæg om årsdagen?  Se HER. Måske har du lyst til at være med???

mandag den 29. juli 2013

Kort til fødselsdagen for MorTil2..nu 3 ;-)

Jeg har slet ikke fået vist det kort, som jeg lavede til MorTil2, som er med i kortgruppe 1 på Scrapsisters. Hun havde fødselsdag i starten af juli og det var dejligt at høre hun også er blevet mor til nr. 3. Gad vide om hun nu skal ændre navn på Scrapsisters til MorTil3...hi hi hi... Endnu engang tillykke med den lille ny, kære Anne Birgitte!!

Jeg har brugt papir fra MME, stempeler fra Just Rite, en die fra Memory Box, som jeg lige har glemt navnet på ;-) Blomsten er lavet af nogle blomster, som jeg har haft i flere år, men halvperlen er fra WOC og er på 16 mm i bredden. I det nederste venstre hjørne har jeg brugt en gips cameo.

Kærlig hilsen Olivia

fredag den 26. juli 2013

Tied together kort

Tak for alle de dejlige kommentarer i skriver. Jeg nyder hver og éen.

Jeg fik en bestilling på et kort til et sølvbryllupskort i starten af ugen, som en veninde skulle bruge. Jeg har netop modtaget min nye dejlige embossingfolder "Tied together" fra Couture creations. Den har været udsolgt i meget lang tid, men endelig fandt jeg den. Tak til dig Pips, for din lille info om, hvor den kunne købes. Skulle du være interesseret i denne embossingfolder, så kik forbi i denne butik. Her har jeg købt min og der var ingen problemer. 
Jeg har ikke været så produktiv i den sidste tid. Det er mest blevet til tid på computeren, men denne embossing folder har givet mig flere ideer, som jeg bare må afprøve.
F.eks denne idé:
Jeg har endnu ikke prøvet at embosse i andet end hvidt karton og årsagen er ganske enkelt, at jeg synes det ser så elegant ud i hvidt. Men hvem ved....måske får jeg mod på det ;-)
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 25. juli 2013

Rygsække ala Donna

Jeg vil gerne vise lidt flere Donna kort og denne gang er det rygsækken jeg har haft gang i. Jeg synes det er en super sød rygsæk, til trods for at den er lidt svær at finde den rette anledning til. Her lader jeg bare tekststemplerne vise vej ;-)


 I midten af blomsterne har jeg først kommet en god klat Glossy Accent og så har jeg hældt microbeads fra Martha Stewart ovenpå. Når Glossy accent er tør, ligner et midten på en blomst. Smart ikke? Ideen har jeg fået ved at se Glitter Gitte i action ;-)




 Papiret på denne rygsæk er blot fra et gammelt atlas, som jeg har fundet hos Røde kors.
 Tak til alle jer, som kommer forbi og skriver en kommentar. 
Kærlig hilsen Olivia

mandag den 22. juli 2013

Nye Donna kort

 Nu er det vist tid til at se lidt Donna kort igen. Det første kort er dog ikke et Donna kort...dvs. jeg har ladet mig inspirere af den måde Donna kort laves på. Trommen er nemlig skåret ud på Silhouetten, hvorefter jeg har limet den på gråt karton og syet den. Trommestikkerne er også lavet på Silhouetten og noderne er lavet med Quickutz tangen. Jeg har lavet kortet til en dreng, som havde fødselsdag og som i sin fritid spiller på trommer.
Fodbolden er et af de mere traditionelle Donna kort, men absolut ikke et af mine favoritter!! Jo, når det er færdigt er jeg glad for det, men hold da op!! hvor de sorte og hvide felter driller mig!! De skal jo helst ligge med lige meget mellemrum imellem sig og det er altså ikke lige så nemt, skulle jeg hilse at sige!! Jeg håber det lykkedes mig at knække koden til et perfekt Donna fodboldkort en dag!!
Tak for at du kikkede forbi.

Kærlig hilsen Olivia

onsdag den 17. juli 2013

Bling bling og atter bling......

Skulle nogen være i tvivl, så er jeg VILD med bling bling i forskellige afskygninger ;-) Denne gang har jeg endnu engang været på Ebay og handle ind. 
 Jeg købte nogle hårnåle med lyserøde og røde bling bling sten i enden. De ville nok ikke kunne sidde fast i mit korte hår, så jeg klipper blot benene af og bruger kun selve hårnålehovedet. Jeg glæder mig til jeg skal bruge dem :-)
Her viser jeg de brocher, som jeg købte ved samme sælger. Jeg har givet forskellig pris for de enkelte ting, men da auktionerne var uden shipping omkostninger, var det jo billigt ud over alle grænser. Jeg har i snit givet $1 pr. broche. Kæder og diverse nåle klipper jeg bare af og så kan det sagtens bruges, som pynt.

Behøver jeg sige det....I LOVE Ebay <3 p="">

Kærlig hilsen Olivia

5 års fødselsdag

HIP HIP HURRA!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
For få minutter siden fyldte min blog 5år!!!
Tænk sig engang....hvor tiden dog flyver afsted...... Jeg har lavet mange forskellige ting til denne blog og jeg er også blevet bedre i mine teknikker...hvis jeg selv skal sige det...hi hi.... 
Sådan en begivenhed skal man da ikke lade gå stille forbi. 
Jeg har derfor lyst til at der skal ske noget helt særligt og det er her at I kommer ind i billedet.

Jeg ELSKER jo at modtage kort med posten og jeg er sikker på at min kære blog har det på samme måde. Jeg vil derfor bede jer om at sende min blog et helt personligt kort i anledningen af dennes 5 års fødselsdag. 

Kortet skal sendes på den gode gammeldavs facon og kortet skal være fremme, senest d. 17 august.
For at få min adresse, så send mig blot en email (se til højre på bloggen)

Når alle kortene er ankommet, tager jeg billeder af dem alle og viser dem her på bloggen. Derefter trækker jeg lod om en gave, som jeg desværre endnu ikke kan afsløre indholdet af. Jeg kan dog sige så meget, at gave vil indeholde både noget nyt, noget gammel og noget hjemmelavet.
Når jeg ved, at gaven er ankommet til den heldige kortmager, vil jeg naturligvis vise et billede af gaven, her på bloggen.

Det er ikke et krav, at du skriver en kommentar i dette indlæg og ej heller et krav, at du følger mig på bloglovin.com.....men helt klart noget jeg vil blive glad for :-) Du må dog meget gerne henvise til denne festlige fødselsdag på din egen blog, men det er ikke et krav for at være med.

Jeg håber I vil være med til at glæde min kære blog på denne festlige dag.
Kærlig hilsen Olivia 

mandag den 15. juli 2013

CAS cards

Det er jo ikke noget nyt, at der laves CAS cards rundt omkring hos andre scrappere. Det er dog ret nyt for mig! Jeg har haft lyst til at prøve denne stil i meget lang tid og de sidste par dage, har jeg forsøgt mig lidt med CAS cards.
 Jeg må indrømme, at jeg tænkte: hvor svært kan det være?? Det skal jo bare være enkelt og lige til....hmm....Jeg må dog indrømme, at det ikke var lige så let, som jeg troede. Det er dog heller ikke alle kort, som blev lige vellykkede ;-) 
 Èn ting er dog sikkert: Det var super sjovt! Jeg tror ikke umiddelbart, at det er en stilretning, som jeg vil forsætte med i lang tid, men det vil helt sikkert være noget jeg vil prøve af og til. Det har ihvertfald være sjovt at prøve.... så prøv det!!..hi hi hi...
Jeg har surfet en del rundt på Pinterest og fundet en masse gode ideer. Ideen til disse kort, er da også et fund på Pinterest. Jeg har forsøgt mig med samme idé i flere udgaver. 

Jeg har jo stadig en del Donna kort at vise jer, men jeg er faktisk selv en smule træt af dem, så jeg holder lige en pause med vise dem. Til dem af jer, som gerne vil se dem, så bare rolig...de kommer tilbage ;-) Nu vil jeg dog give mig i kast med et par bestilte fødselsdagskort.

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen Olivia 

fredag den 12. juli 2013

Mandekort

TUSIND TUSIND TUSIND TAK for alle jeres input til mit forrige indlæg her på bloggen. Jeg har virkelig fået nogle gode fif og ideer fra jeres kommentarer, som jeg kan bruge på fremtidige kort. Det var fedt, at I havde mod på at skrive lige, hvad I følte for.
Dette mandekort lavede jeg helt tilbage i juni, hvor jeg var til Scrap i Munkebo. Det er ret enkelt, men sådan er det vist bedst med de mandekort ;-)

Kærlig hilsen Olivia

tirsdag den 9. juli 2013

Hjæææælp!!

Jeg har brug for jeres hjælp!! Jeg har kastet mig ud i kategorien "mandekort" og jeg føler mig, som Bambi på glatis..... Jeg vil derfor sætte stor pris på noget konstruktiv kritik fra jer!!
Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg er tilfreds med disse kort og nogle input fra jer, vil blive modtaget med kyshånd!! På forhånd tak...
KORT NR: 1
 KORT NR: 2
 KORT NR: 3
På forhånd mange tak for hjælpen.

Kærlig hilsen Olivia

mandag den 8. juli 2013

Gave taske

For et par uger siden, skulle jeg sige farvel til en god bekendt, som skulle flytte fra Danmark tilbage til Norge. Jeg ville give hende en lille opmærksomhed i den anledning og da hun tidligere har vist begejstring over mine kort, så blev det til en håndfuld hjemmelavede kort.
 Jeg lavede en taske til at opbevare kortene i og pyntede den.
 Papiret er (selvfølgelig..hi hi..) fra MME og den flotte chipboard i midten er fra et ark chipboards fra MME.
Jeg beklager de elendige fotos, men det var sent og lyset var dårligt.... ;-)
Vejledningen til tasken finder I her.

Tak for at I kiggede forbi og alle de søde kommentarer I skriver til mig :-)
Kærlig hilsen Olivia

lørdag den 6. juli 2013

Endnu en rund fødselsdag ;-)

I sidste måned fyldte en veninde 50år og hun skulle selvfølgelig også have en hilsen fra mig. Det øverste kort hørte til gaven og det nederste kort sendte jeg med posten på selve dagen.
 Hun er vild med hvide og sorte farver, men jeg måtte altså lige snige lidt ekstra farve ind på kortene ;-) 
Tak for alle jeres kommentarer i forrige indlæg, jeg værdsætte at I tager jer tid til at skrive en lille hilsen ;-)
Kærlig hilsen Olivia

torsdag den 4. juli 2013

Donna heste

Så er det atter tid til lidt Donna kort. I forbindelse med forårets konfirmationer, fik jeg lavet nogle Donna heste. Jeg havde mulighed for at gøre dem lidt personlige, og fik sat navn på nogle af dem.


Tja, der var åbenbart en del "heste piger", som skulle konfirmeres i år ;-)

Jeg lavede et par ekstra heste kort og denne gang uden navn på, men istedet brugte jeg et par gulerødder. Er der ikke noget med at heste er vilde med den slags?...hi hi...tja, jeg er helt sikkert ikke en heste-pige kan I nok høre ;-)
Tak for at I kiggede forbi.
Kærlig hilsen Olivia