lørdag den 21. januar 2017

En udfordring af de store

Jeg har aldrig rigtigt kunne sige, hvilken stil jeg har - eller er til - ud i det kreative. Jeg kan lide de romantiske/shabby chic kort med mange detaljer, CAS kort, de mere naive kort som jeg kan sy og selv lave skabeloner af. Det er især den sidste slags, som jeg bruger Silhouette Cameo til. 
Jeg kan dog sige, at jeg nyder en kreativ udfordring og sådan én af slags fik jeg i slutningen af 2016. 

Min kære ven, Esben, skulle bruge et kort, som han ville give til sin far, inden han tskulle afsted på jord om rejse med sin kæreste Camilla, i januar 2017. Esbens far havde købt en bil, som betød noget helt særligt for ham. Derfor ønskede Esben at denne bil skulle foreviges til et kort. Han sendte mig dette billede af bilen:

Jeg forsøgte at trace bilen, men jeg måtte give op. Jeg kunne ganske enkelt ikke få det til at blive til en bil og jeg er sikker på, jeg gjorde et eller andet forkert. Jeg vidste Esben ville blive glad, hvis det lykkedes, så jeg gik i tænkeboks og besluttede mig for at "spørge en ven", som man siger ;-)
Lissy er i den grad en ven i nøden og hun hjalp mig med sine fantastiske evner med Silhouetten og sendte mig en skærefil tilbage, som blot skulle finjusteres lidt, før den var klar til at blive skåret ud. Hun betroede mig dog at hun også havde følt sig udfordret ;-) 
Her er det færdige resultat:
Jeg er bare SÅ glad for, jeg kunne hjælp af Lissy, så jeg kunne glæde Esben med et færdigt kort af faderens bil. Bilen er af mærket Citroén og hedder Méhari, hvis nogen af jer skulle være nysgerrig ;-)
Esben var da også enormt begejstret for kortet og det var den rene fryd at se, hvor glad han blev. Så jeg satser på at Esbens far også blev glad for sin nye tilføjelse til "kamin hylden".
Til slut kan jeg sige, at bortset fra den grå værktøjskasse (Quickutz)og de enkelte tandhjul (Memory Box), så er alt lavet på Silhouetten. 

Tak for at I kikkede forbi.
Kærlig hilsen
Olivia

2 kommentarer:

  1. Den blev så flot med dine syninger mm.... glad for at kunne hjælpe, og det var noget af en udfordring 😀😀

    SvarSlet
  2. Den er da helt vild flot, meget naturtro og med skønne detaljer. <3

    SvarSlet